Hjælpemidler til ældre

Som tiden går, opstår behovet for at anskaffe sig hjælpemidler til ældre. Vi giver et overblik over mulighederne. Uanset om man selv har brug for forskellige redskaber, der kan gøre hverdagen nemmere - eller man er pårørende på jagt efter hjælpemidler til ældre.

Udvalget af hjælpemidler er nemlig stort og fordi det for mange er et helt nyt område at bevæge sig ind på, kan det være svært at skelne de enkelte hjælpemidler fra hinanden. Det kan samtidig være overvældende at skulle tage stilling til, præcis hvilke redskaber der er brug for og ikke mindst hvilke modeller man skal vælge.

Vi forsøger at hjælpe med vores viden om, hvad der er værd at overveje i forbindelse med køb af hjælpemidler til ældre. Samtidig præsenterer vi dig også for hele sortimentet af hjælpemidler og hjælperedskaber. Måske opdager du endda flere typer hjælpemidler, der kan støtte yderligere op om en nemmere og mere behagelig hverdag som gangbesværet, ældre eller handicappet.

Et nemmere liv med hjælpemidler

For nogle kan det være grænseoverskridende at skulle have hjælpemidler til ældre ind i hjemmet. Når man altid har været vant til at klare sig selv, men pludselig har brug for et hjælperedskab til simple ting som toiletbesøg eller indkøbsture, kan det føles overvældende.

Når behovet for hjælpemidler i hverdagen opstår, er det nemlig et uomtvisteligt tegn på, at tingene ikke længere er som de plejer og at kroppen ikke længere lystrer, som man har været vant til. Nogle bliver en smule flove, andre vrede – og nogle oplever det som en lille sorg at måtte erkende, at der med tiden er opstået et behov for hjælpemidler.

Et goddag til hjælpemidler kan således føles som et farvel til livet som man kender det – og en accept af, at livet efterhånden er fremskredet.

Her er det vigtigt, at man som ældre ser hjælpemidlerne som præcis dét, de er: en hjælp. Og endda en uvurderlig af slagsen.

Hjælpemidler til ældre giver nemlig mulighed for at kunne klare mange flere ting selv. De giver således mere frihed, fordi man selv kan komme rundt. De giver også mere privatliv, fordi man ikke behøver have hjælp til påklædning eller bad. At se ethvert hjælperedskab som sin egen forlængede arm - og en mulighed for at være selvhjulpen lang tid frem – kan dermed være en hjælp i beslutningsprocessen.

Selv simple løsninger kan være med til at forbedre livskvaliteten. Fordelen ved at investere i hjælpemidler i en tidlig alder er i øvrigt, at risikoen for fald, slid i kroppen og ulykker i hverdagen bliver meget mindre.

Køb af hjælpemidler til ældre som pårørende

Er du pårørende og på jagt efter hjælpemidler til ældre? Så er det en god idé at have talt godt med vedkommende, der skal bruge hjælpemidlerne, inden du anskaffer dem. Det kan være han eller hun har specifikke ønsker til design, farver eller modeller. Tag derfor gerne iPad’en eller pc’en med næste gang I ses og kig på mulighederne for hjælpemidler til ældre sammen. Ligesom hvis I havde kigget i et produktkatalog.

På den måde bliver hovedpersonen ikke alene inddraget, men oplever også at have medbestemmelse, hvilket for mange ældre gør overgangen til hjælpemiddelbruger nemmere.

I nogle situationer kan det imidlertid være vanskeligt at købe hjælpemidler som pårørende. Måske ser man selv et behov for hjælpemidler til gang eller personlig pleje, mens den ældre benægter og ikke selv erkender nødvendigheden.

Her kan det være en god ide at træde et skridt tilbage og overveje, om behovet reelt er den ældres eller det i højere grad er ens eget. Måske synes man selv, at et specifikt hjælperedskab ville kunne gøre den ældres liv nemmere. Er den ældre ikke enig og klarer sig fint uden, er behovet måske nærmere ens eget velmente ønske om at give den ældre et så godt liv som muligt.

Det kan også være, dit ønske om køb af hjælpemidler til ældre bunder i en reel bekymring fra din side. Måske er du bange for den ældre falder eller bekymret for at vedkommende ikke får badet, fordi det er for svært. Er det tilfældet, så tag udgangspunkt i dét, når du tager snakken med den ældre. De færreste bryder sig om at komme til skade eller gøre sin pårørende nervøse og kede af det.

Uanset hvad udgangspunktet for anskaffelsen af hjælpemidler er, er det vigtigt, at det sker i respekt for den ældre. Det er trods alt hendes eller hans liv og hverdag det handler om - og det er en menneskeret selv at kunne have medbestemmelse i denne, så længe sindet rækker dertil.

Hjælpemidler er ikke kun til ældre

Man behøver ikke være gammel for at have brug for hjælperedskaber i hverdagen. Der er også mange forskellige hjælpemidler til handicappede - og i mange tilfælde er der endda tale om nøjagtigt de samme produkter.

Hjælpemidler anvendes også i høj grad midlertidigt til akutte behov i forbindelse med uheld eller større operationer samt til genoptræning. I nogle tilfælde kan man låne de nødvendige hjælpemidler på sygehuset, men andre gange kan det være nødvendigt selv at anskaffe disse.

Fordelen ved selv at eje de forskellige hjælpemidler er, at der ikke eksisterer nogen afleveringsdato på tingene. Dermed har man mulighed for at finde sine krykker eller badestolen frem igen, hvis der skulle ske et tilbagefald. Det samme gælder, hvis der på anden måde opstår et fornyet behov for hjælp til enten gang, bad eller noget helt tredje.

Nogle hjælpemidler kan endda gøre den generelle hverdag mere behagelig eller praktisk. Ergonomiske hjælpemidler til køkkenet er for eksempel også en hjælp til alle andre i husstanden og med til at skåne både håndled og skuldre i ugens praktiske køkkengøremål. Sengeforhøjere kan ved forkølelse skabe lindring hos både børn og voksne, hvis du bruger dem på hovedgærdets to sengeben – og trykaflastende siddepuder gør arbejdsstillingen ved computeren mere bekvem for kroppen, når det behov der ledte op til indkøbet ikke længere er der.

Med andre ord: Hjælpemidler til ældre gør ikke kun seniorlivet bedre. De kan også hjælpe mange andre.

Gode hjælpemidler til ældre

Der findes mange gode hjælpemidler til ældre, som gør det nemmere at forblive selvhjulpen i hverdagen. Uanset om du, din partner eller en, du holder af, lider af gigt, rygproblemer, inkontinens eller noget helt fjerde er der således masser af redskaber og teknologi, der kan hjælpe.

Hjælpemidler til badeværelset. Badeværelset er et af de steder, hvor hjælpemidler til ældre for alvor kan gøre en forskel. Er man dårligt gående, kan en badestol formindske risikoen for faldulykker under badet. Den kan også tilbyde en velfortjent siddepause undervejs eller bruges foran spejlet, når der skal friseres hår eller ordnes hudpleje. Samtidig gør en toiletforhøjer det lettere at komme ned på og op fra brættet, og styrker dermed evnen til at klare toiletbesøgene selv.

Hjælpemidler til personlig pleje. Den personlige pleje er vigtig for velværet og selvfølelsen og kan man selv udføre sine hygiejnerutiner og påklædning vil det kunne mærkes positivt på livskvaliteten. Her er en påklædningspind eller strømpepåtager uvurderlige. Det samme er en gribetang.

Hjælpemidler til køkkenet: Lider man af gigt eller rystende hænder, er det en fordel at udstyre køkkenet med ergonomiske knive eller andre praktiske hjælpemidler til ældre. Så er det lettere at åbne skruelåg, vride karklude eller klare andre daglige gøremål. Udvalget er stort.

Hjælpemidler til bevægelse. Når det er svært at komme rundt, er en rollatorstok eller kørestol et oplagt hjælperedskab. Alle 3 ting gør det lettere at komme omkring i hjemmet, i haven eller ud blandt andre mennesker. Dermed slipper man for at blive isoleret derhjemme og kan i stedet leve livet, som man plejer.

Få tilskud til hjælpemidler

Det er i nogle tilfælde muligt at få tilskud til køb af hjælpemidler til ældre. Et tilskudsberettiget hjælperedskab kan være alt fra en rollator og en badestol til blodtryksmålere og høreapparater. Hvilke hjælpemidler til ældre der ydes tilskud til, afhænger af den konkrete situation og hvad er visiteret til. Den ældres økonomiske forhold har også betydning.

Det er bopælskommunen, der står for bevillingen af tilskud til køb af hjælpemidler. Det er derfor en god ide at kontakte kommunen, inden man køber hjælpemidler til ældre online. I nogle tilfælde vil der nemlig være mulighed for at få udleveret de nødvendige hjælpemidler og hjælperedskaber fra kommunens såkaldte hjælpemiddelcentral.

I andre tilfælde kan du frit anskaffe hjælpemidlerne selv, men ofte skal godkendelse til tilskuddet være indhentet inden købet, for at udgifterne kan blive refunderet.

Læs mere om, hvordan der kan søges støtte til køb af hjælpemidler til ældre på Borger.dk.