Kørestol

Med en kørestol bliver det nemmere at bevæge sig rundt i hjemmet og deltage i arrangementer udenfor boligens 4 vægge. Mange oplever derfor at en kørestol bliver et fantastisk og uundværligt hjælpemiddel i hverdagen – og med tiden til en forlænget og integreret del af kroppen, som er svær at leve uden.

Markedet for kørestole er desuden stort og der findes mange forskellige modeller. Uanset om du mangler en handicap kørestol eller som ældre eller pårørende har brug for en kørestol til aflastning af gangbesvær, trætte ben eller en krop der ikke længere er i sit livs vår.

Her på siden har vi forsøgt at give dig et overblik over de forskellige typer indenfor kørestole. Dermed kan du kende forskel på modellerne og dermed nemmere tage en beslutning om, præcis hvilken kørestol du skal købe.

6 forskellige slags kørestole

Grundlæggende findes der 6 forskellige typer af kørestole og selvom nogle af disse overlapper hinanden i finesser og brugsmuligheder, er der alligevel forskellige fordele ved hver enkelt kørestolstype.

Billig kørestol

Indenfor kørestole er der generelt sammenhæng mellem pris og kvalitet. Med en billig kørestol får du derfor det helt basale – en kørestol der kan løse de helt grundlæggende behov for at blive transporteret fra A til B.

Komforten i en billig kørestol er dog relativt begrænset og denne type egner sig derfor bedst som en midlertidig løsning eller til de situationer, hvor behovet for en kørestol kun er kortvarigt i forbindelse med mindre ture.

Find en billig kørestol her.

Kørestol til transport

En transportkørestol er grundlæggende en kørestol, der anvendes i transportsammenhænge. Der er således ikke tale om en kørestol, man som bruger opholder sig i hele dagen – men en kørestol der bruges til en tur ud i byen med en ledsager eller i forbindelse med transport til og fra lægen, familiefødselsdage eller i lignende situationer.

Behovet for en transportkørestol kan oftest løses med en billig kørestol, men der findes også modeller i en bedre kvalitet, som er værd at overveje hvis transportbehovet er permanent.

Find en transportkørestol her.

Kørestol der kan klappes sammen

En sammenklappelig kørestol er en model, der nemt kan foldes sammen og ikke fylder meget i hverken personbilen eller når den eventuelt skal bæres op og ned ad trapper af pårørende.

Ofte er en sammenklappelig kørestol også en letvægtsmodel, som gør den endnu nemmere at transportere for pårørende, taxichauffører eller andre hjælpere i hverdagen.

Find en sammenklappelig kørestol her.

Kørestol med lav vægt

Oftest kan en letvægtskørestol også klappes sammen og på dette punkt adskiller en kørestol med lav vægt sig ikke særligt fra den sammenklappelige model. Der er dog forskel.

En letvægtskørestol har nemlig også en lav egenvægt, som gør det nemt for den, der bruger denne type kørestol, selv at komme rundt. Enten ved hjælp af hænder og arme eller ved at skubbe sig baglæns ved hjælp af det ene ben. Denne kørestolstype er derfor oplagt, når der er tale om et permanent behov og der er brug for en kørestol til at opholde sig i hele dagen igennem

Find en letvægtskørestol her.

Komfortkørestol

En komfortkørestol er en model, der henvender sig til både ældre, kronisk syge og handicappede som har et ekstra behov for komfort og støtte i hverdagen. På denne type kørestol er alle detaljer derfor gennemtænkt og kørestolen har en række ekstra funktioner – for eksempel elektriske fodstøtter og mulighed for forskellige lejringsmetoder og siddepositioner dagen igennem.

En komfortkørestol har også nakkestøtte, ekstra polstrede sæder, armlæn og benstøtter.

Find en komfortkørestol her.

El kørestol

En elektrisk kørestol er en model, hvor kørestolsbrugeren kan transportere sig selv rundt uden at skulle bruge kræfter i enten arme eller ben. Hvor en komfortkørestol også opfylder dette behov er en traditionel el kørestol dog som regel mere enkelt opbygget og fylder også mindre end de store komfortkørestole.

En el kørestol er oplagt til ældre og handicappede der ønsker sig fri bevægelsesfrihed både i og udenfor hjemmet på daglig basis.

Læs mere om el kørestole her.

Hvilken kørestol skal man vælge?

Når du skal finde den rigtige kørestol, er det en god ide at sætte dig ned og tænke over, hvad de konkrete behov er.

Er der brug for en kørestol, der skal bruges på daglig basis – og som der skal bruges mange timer i, hvormed komforten og holdbarheden er vigtig?

Eller er behovet for en kørestol i højere grad kun til stede engang imellem, hvormed du måske kan nøjes med en billigere model?

Skal kørestolen bruges i transportøjemed og er der brug for den kan passe ind i bagagerummet på en personbil? Eller skal den i stedet være nem at få ind og ud af tog eller bus?

Når du har kortlagt de situationer kørestolen skal bruges i, og du har noteret eventuelle ønsker til farve, udformning og materiale ned, er det nemmere at finde præcis den kørestol, der er brug for i din situation.

Brug eventuelt gennemgangen af de enkelte typer af kørestole ovenfor, når du skal vælge.

Køb en kørestol online

Der er masser af kørestole til salg online. Det betyder, at det også er muligt at finde en kørestol til en fornuftig pris hjemme fra sofaen eller lænestolen.

Der findes flere forskellige webshops, hvor du kan købe en kørestol online. Besøg for eksempel disse to netbutikker:

Få tilskud til kørestol

Det er i nogle tilfælde muligt at få tilskud til dit køb af kørestol. Det afhænger dog af den konkrete situation og hvad du er visiteret til fra kommunens side. Derudover har det også betydning, hvordan hjemmets økonomiske forhold er. 

Det er bopælskommunen, der bevilliger tilskud til køb af kørestole og har du planer om at søge om tilskud hertil, skal du kontakte kommunen inden du investerer i en kørestol. I nogle tilfælde vil det nemlig være muligt at låne en kørestol fra kommunens egen hjælpemiddelcentral i stedet.

I andre tilfælde kan du imidlertid frit anskaffe en ny kørestol selv og dermed selv vælge, hvilken model du ønsker. Oftest skal der dog være ansøgt om tilskuddet inden selve købet, for at dine udgifter til kørestolen efterfølgende kan blive refunderet.

Se hvordan der kan søges støtte til køb kørestol på Borger.dk.