Letvægtsrollator
En letvægtsrollator er det oplagte valg, når du gerne vil have en let rollator, der kan være din følgesvend dagen igennem.
Her får du nemlig en stilren rollator, der er let at skubbe og nem at transportere. Uanset om den skal bæres op eller ned ad trapper eller ind og ud af offentlige transportmidler.
Samtidig kan en letvægtsrollator nemt klappes sammen og bæres med en enkelt hånd. Det er en fordel, fordi det frigør den anden hånd, der således kan bruges til at støtte sig til gelænderet på trappen eller håndtaget i bussen.
En letvægtsrollator er oftest fremstillet af aluminium, plast og nylon, så egenvægten holdes nede uden at der bliver gået på kompromis med holdbarhed og kvalitet.
Køb en letvægtsrollator her
Vil du gerne have en let rollator, så tjek udvalget herunder.
Fordele ved en letvægtsrollator
En letvægtsrollator har mange fordele. Først og fremmest tiltaler det ofte lette og moderne udseende de fleste. Det efterlader nemlig et mere diskret og stilfuldt udtryk end de mere robuste og tunge rollatorer.
Dernæst er en letvægtsrollator også et populært valg blandt ældre i byerne, som har brug for at transportere sig selv via trapper eller elevator og i offentlige transportmidler. Her kan en tung rollator nemlig gøre det svært at komme ind og ud, mens en letvægtsrollator derimod gør det mere enkelt.
En let rollator vejer nemlig under 10 kilo og kan derfor relativt nemt løftes over dørtrin eller klappes sammen og bæres ned ad trapperne i en snæver vending af enten dig selv eller din ledsager. Mange modeller kan endda klappes sammen med én hånd i én enkelt bevægelse.
En letvægtsrollator er desuden nem at navigere, fordi den lave egenvægt gør rollatoren meget bevægelig. Det betyder at ældre med selv meget få kræfter nemt kan komme rundt i både eget hjem, ude i byen og på besøg hos familie og venner.
De fleste letvægtsrollatorer har samtidig relativt store hjul, som gør køretøjet stabilt på både jævne gulve, asfalt, grus og græs. Det gør en let rollator til et godt valg, når du gerne vil have en model, der kan det hele.
Sådan vælger du den rigtige letvægtsrollator
Der er flere modeller at vælge imellem, når du gerne vil have en let rollator. Det kan derfor være svært at finde ud af, hvilken der er den bedste for dig. Her får du 3 gode råd, der kan hjælpe dig med at træffe beslutningen.
Sørg for din letvægtsrollator passer til dig
Din letvægtsrollator skal passe til din højde, så din gangstilling bliver korrekt og du dermed undgår at få ondt i ryg og skuldre. Tjek derfor om højden på rollatoren kan indstilles, så den matcher netop dig. Den ideelle position for håndtagene på en letvægtsrollator er den højde, dine håndled befinder sig i, når du står oprejst med armene ned langs siden.
Vælger du en let rollator med siddeplads er det også vigtigt at tjekke, hvor mange kilo modellen kan bære.
Har din letvægtsrollator det nødvendige udstyr?
En rollator bruges ikke blot til støtte ved gang, men for mange også som en hjælpende hånd i de daglige gøremål i hjemmet. Derfor er det for mange vigtigt, at der er indbygget opbevaringsplads eller indkøbstaske, der kan bære varer hjem fra byen eller genstande i hjemmet fra det ene rum til det andet.
Nogle letvægtsrollatorer har medfølgende opbevaringsløsninger, mens det på andre modeller er muligt at tilkøbe i form af ekstraudstyr.
Vælg et design, du kan lide
Din letvægtsrollator kommer til at spille en stor rolle i din hverdag og derfor er det vigtigt, at du kan lide designet. Udseendet er naturligvis ikke det vigtigste, men det er ikke uvæsentligt, om du bryder dig om din nye rollator.
Er du til farver som rød og blå eller et stilrent og moderne udtryk i sort eller børstet aluminium? Vælg den model, du bedst kan lide.
Korrekt indstilling af let rollator
For at en rollator er indstillet korrekt, skal man som bruger kunne gå og stå med rank ryg, når hænderne hviler afslappet på rollatorens håndtag. Ellers belastes ryggen og dette vil på sigt give smerter og eventuelt forværre allerede eksisterende problematikker.
Den rette højde på en letvægtsrollator findes ved, at du stiller dig oprejst med armene hængende ned langs siden. Rollatorens håndtag placeres derefter højdemæssigt ud for dine håndled.
Når du efterfølgende prøvekører din letvægtsrollator, skal du lægge mærke til, om du slapper af i armene og står oprejst under gangen. Er det ikke tilfældet, skal du efterjustere håndtagshøjden. Spænder du i skuldrene, skal håndtagene lidt længere ned. Bukker du dig en smule forover, skal håndtagene længere op.
Er du vant til at gå foroverbøjet kan det måske føles kunstigt pludselig at gå oprejst. Er du i tvivl om, hvorvidt din letvægtsrollator er indstillet korrekt, kan du kontakte kommunens visitation eller på eget initiativ spørge en ergoterapeut eller fysioterapeut til råds.