Når det gerne må være let at få strømper på

Mange ældre mennesker er afhængige af brugen af støttestrømper eller kompressionsstrømper. Men de kan være ganske svære at få på, netop fordi de er så stramme og skal sidde godt til. Det kan derfor være helt uundværligt for plejepersonalet – eller for dig, der sagtens selv kan nå ned til fødderne. -  at have en strømpepåtager eller flere strømpepåtagere, der kan hjælpe med at trække støttestrømpen på.

Hvordan fungerer en strømpepåtager?

Hvis du har svært ved at nå ned til fødderne, eller det kniber med kræfterne i arme og hænder, kan en strømpepåtager være en rigtigt praktisk og anvendelig løsning for dig, der har brug for støttestrømper. Det gælder også, hvis du ikke længere har stor bevægelighed i for eksempel knæ, hofte og fodled, og hvor det derfor kan være ganske svært at få strømper på.

En strømpepåtager kan både bruges af dig selv og det eventuelle plejepersonale, der hjælper dig. Men faktisk kan strømpepåtagere være med til at gøre dig uafhængig af hjælpen udefra, fordi den netop gør det markant lettere for dig at få dine strømper på. Du kan tilmed også få en strømpeaftager, som kan hjælpe dig med at få strømperne af, inden du skal i seng.

Strømpepåtagere fungerer som et slags stativ, du sætter strømpen i. Herefter kan du selv sætte foden ned i strømpepåtageren, hvorefter det er nemmere at få strømpen på plads på foden.

Kan strømpepåtagere anvendes til andet end støttestrømper?

En strømpepåtager er slet ikke kun beregnet til støttestrømper. Faktisk kan den bruges til alle slags strømper, da problemet med at få strømper på jo også sagtens kan husere, selvom strømpen ikke nødvendigvis er stram.

Strømpepåtageren kan dog variere i design og funktion afhængig af, om du skal have støttestrømper, almindelige strømper, nylonstrømper eller strømpebukser på.

Hvordan vælger du, hvilke strømpepåtagere du skal købe?

Du kan altid få hjælp af en fagperson til at vælge den rigtige strømpepåtager til det behov, du har. Hvis du allerede får hjælp fra hjemmeplejen, vil hjemmeplejen ofte træffe valget for dig. Det er nemlig dem, der oftest skal benytte sig af strømpepåtageren, ligesom de har stor erfaring i benyttelsen af dem. Dermed ved de også præcis, hvilken type strømpepåtager der er den rigtige for dig.

Desuden vil hjemmeplejen eller en anden fagperson fra kommunen også løbende vurdere, hvorvidt træning kan hjælpe dig til at blive bedre i stand til selv at tage strømper på, eller alternativt om du kan blive selvkørende med strømpepåtageren.

Hvis du selv kan få lov til at vælge strømpepåtager, skal du vælge ud fra det formål, som strømpepåtageren skal tjene. Strømpepåtagere er nemlig udført efter, hvilken strømpe den skal hjælpe dig med at få på. Således er der specifikke strømpepåtagere til strømpebukser, til støttestrømper og til armstrømper. Og mange af dem har i øvrigt en indbygget strømpeaftager, så det også er nemt at få dem af igen.

Find flere gode hjælpemidler til ældre her.